Om mig

Mit navn er Thomas Møller.

Thomas Møller

Jeg arbejder til daglig med IT, og har selv investeret on and off i mere end 20 år – med de fejl og erfaringer, det uundgåeligt giver undervejs. De sidste ca. 10 år har jeg været meget målrettet med investering.

Jeg lavede denne side, fordi jeg savnede et sted med letforståeligt, men gennemprøvet materiale om penge og investering – noget alle kan være med til, uden at skulle kæmpe sig igennem tung fagjargon. Målet er ikke at give dig et hurtigt trick eller den næste hotte aktie, men at hjælpe dig med at forstå systemet: hvordan renters rente virker, hvorfor tid er din vigtigste ressource, og hvordan du navigerer fornuftigt i dansk skat.

Jeg er ikke uddannet eller autoriseret finansiel rådgiver. Indholdet her er mine egne overvejelser og erfaringer og skal ikke opfattes som individuel rådgivning. Foretag altid din egen research. Jeg håber, det kan give dig et bedre udgangspunkt for selv at træffe gode beslutninger.